Sådan Startede det

Darum Bussers historie går helt tilbage til 1946, hvor Børge Jensen, (Kai-Ivans far) startede med lillebilkørsel, som man dengang kaldte det.

Privat bilerne dengang var få, så efterspørgselen var stor. I 1947 havde den første lillebil tjent sig ind, og Børge købte en helt ny Citroen med I plads til fire personer.

Året efter blev Lisbeth og Børge gift, og de to kører fortsat taxa, mens Birgitte og Kai Ivan tog sig af busserne.

En taxi med plads til otte personer blev købt i 1952 og så blev der I en årrække kørt taxa.

I årene fra 1951 til 1962 lejede vi også biler ud uden fører, siger Børge Jensen, men da det efterhånden blev mere og mere almindeligt, at folk selv fik bil holdt vi inde med det.

Men I 1971 anskaffede parret den første bus, så de kunne forestå skolebuskørselen til Tjæreborg Skole, og siden er det gået slag i slag.

Kai-Ivan kom med i 1986, og de dannede interessentskabet, Darum/Bramming Turistbusser og Taxi, med seks busser og to taxa’er.

Birgitte tog kørekort i 1983 og tilbragte en del af tiden på landevejen i det omfang regnskabsarbedet tillod det.

Der kom mere og mere gang i turistbuskørselen. Foreninger på udflugt, skoler på tur. Børge Jensens første udenlandsture blev indkøbsture til Tyskland.

Der var svipture over grænsen. Et par ture til Holland med elever fra Tjæreborg Skole blev det også til for ham, og den første tur endda uden pas og kørekort.

Papirerne havde han simpelthen glemt derhjemme, men det gik. Men ellers lod Børge Jensen chaufførerne om at tage turene til udlandet, mens han sammen med Lisbeth passede vognmandsforretningen derhjemme i Darum. Dengang, i busturismens spæde start, var det ture til Harzen og Rhinen, der solgte.

I 1988 blev KaiIvan gift med Birgitte og sammen overtog de firmaet, Lisbeth og Børge trækker sig ud og det ophører med at være et I/S.

Parret opkøber Bramming Rutebiler og Bramming Turistbusser samt Ribe Minibusser.

Rutekørsel RAT, Ribe Amts Trafikselsskab ophører i 2002 og specialrute og taxa ophører i 2007 og firmaet kørte derfor kun tursitkørsel. I denne forbindelse vælger Birgitte og Kai-Ivan at starte rejsebureauet Darum Rejser og fortsætter med at køre turistkørsel.  De ville til at prøve kræfter med at arrangere rejserne selv og lave nye spændende rejsemål. Der blev arrangeret rejser over hele Europa, men en af de helt store favoritter blev skirejser til Østrig, Sverige og Norge.

i 2007 startede Birgitte og Kai-Ivan også med at sælge juletræer og pyntegrønt i weekenderne i november og december. Der bliver lavet en hyggelig julestue med en udstilling af nye og gamle nisser(ca. 1.000 stk.) og andre juleting.

I 2011 valgte de også at begynde af sælge Energetix magnetsmykker i forbindelse med salg af juletræer og det sælger de stadigvæk. På firmaadressen er det et flot showroom hvor et stort udvalg af smykker kan ses og prøves.